Selvkørende VVS-montør med servicegen søges

Brænder du for den gode kundeservice, og kan du håndtere frihed under ansvar? Så er det måske dig, vi søger!

 

Om os

Risbjerg Installation & Service er en lokal installationsvirksomhed med afdelinger i Rudkøbing, Tåsinge og Svendborg, der beskæftiger sig med alt indenfor el, køl, vvs, automation, varmepumper og ventilation. Vi gør meget ud af at være en god arbejdsplads, hvor folk er glade for at være, og spiser derfor rundstykker sammen hver fredag på virksomhedens regning, mens vi krydrer den sidste fredag i måneden med en grillpølse eller to. Vi håber, at du vil være med til at bidrage til det gode kollegaskab, og ser frem til at have dig med til ét af vores mange personalearrangementer!

Introduktion til stillingen

Du vil i stillingen komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver, som fordeler sig på boligforeninger, virksomheder, landbrug og private kunder. Du vil have den primære kundekontakt, og det er derfor også vigtigt, at du forstår at arbejde selvstændig, og kan dit håndværk til fingerspidserne. Hvad endnu vigtigere er, at du forstår dig på, og brænder for den gode kundeservice. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi er gæster i kundens hjem, og forventer derfor, at du er i stand til at skabe tryghed i samarbejdet og dialogen. Du skal derfor være god til at fortælle kunden fra start, hvad du vil udføre, og holde kunden orienteret undervejs. For at få succes i stillingen er det ligeledes vigtigt, at dine analytiske evner og arbejdsstruktur gør, at du altid finder den bedste løsning.

Vi forventer at du:

  • Er en god kollega
  • Er uddannet VVS-montør
  • Har kørekort B
  • Er struktureret anlagt
  • Brænder for den gode kundeservice

Til gengæld tilbyder vi udover den faste løn:

  • Sundhedssikring
  • Personalearrangementer
  • Servicevogn
  • Rundstykker hver fredag
  • Grill sidste fredag hver måned
  • Kurser og udviklingsmuligheder
  • Og meget mere!

Derudover får du: En selvstændig dagligdag, hvor du er med til at forme din arbejdsdag; digitale værktøjer til kommunikation, ordremodtagelse og afrapportering samt en makkerordning, som vil støtte dig i opstarten i virksomheden.

 

Arbejdssted

Risbjerg Installation & Service er placeret på Skovballevej 25, 5700 Svendborg, mens du primært vil komme til at arbejde i Svendborg, Tåsinge og på Langeland samt resten af Sydfyn.

 

Send din ansøgning

Så kunne du tænke dig nogle gode kollegaer og en selvstændig dagligdag, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til direktør, Simon Risbjerg på sr@simonrisbjerg.dk.

 

Hvis du ønsker at høre mere om, hvordan det er at være VVS-montør hos os, så skal du være velkommen til at ringe til vores VVS-installatør, og din måske kommende kollega, Jørn Jensen på tlf.: 22 14 14 32.

 

Ansøgningsfristen er løbende og med ansættelse hurtigst muligt.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Risbjerg Installation & Service er en del af TS-gruppen, som er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 41 elektriker- og el-installationsvirksomheder med mere end 1050 medarbejdere fordelt på 61 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet.”

Kontakt os

Risbjerg El og Køleteknik

1 + 7 =

Find os

Ellehaven 4A
5900 Rudkøbing
Tlf.: 62 50 10 72
Mail: info@simonrisbjerg.dk

Abildvej 3
5700 Svendborg
Skovballevej 25
5700 Svendborg, Tåsinge